Ny Cd sammen med Susanne Lana

Vort Liv med musik

I disse “Corona” tider er der dele af det danske samfund der er gået mere eller mindre i stå! Efter at have arbejdet med vores musik og tekster, sammen med en dygtig musiker, sanger, producer ved navn Erik Sletting, tørster man i den grad efter at få sit materiale ud i rette tid! Dette fordi min top professionelle medspiller på vores maxi CD Susanne Lana den 4 april kunne fejre både 60 års scene jubilæum samt 74 års fødselsdag! Selv sagt ville det være et “must” også, at få vores CD ud at virke på denne, store dag! Efter at vores musik var indspillet lykkedes det mig, trods tiderne, at få en god, gammel ven nemlig fotograf/designer Jørgen Lorentsen i Aarhus til på rekordtid, at designe et flot CD cover. At få en ligeledes meget dygtig Holger Lagerfeldt til at lave en flot mastering i rette tid! Endelig var der “prikken over i et” det gode gamle firma TEWA i Farsø, der “slog krøller på sig selv” og i fin stil leverede vores maxi CD ved døren. To dage før både 60 års jubilæum, fødselsdag og plade reception! Så er det at man sender en varm tak afsted til disse mennesker, der i samlet flok gjorde den 4 april 2020 til noget helt særligt!

De bedste hilsner sender

PETER KENT, sanger, sangskriver.