Category Archives: Lokalradio

Peter Kent i Radio Ådalen

Peter Kent i Radio Ådalen på lørdag den 25. april

Sangeren og sangskriveren Peter Kent kommer i Radio Ådalen på lørdag den 25. april kl. 14 i udsendelsen ”Mellem 14 og 15”.  Der er Mogens Krintel, der har inviteret Peter Kent, så han kan fortælle om sit seneste cd-udspil ”A tribute to Jim Reeves – I won’t forget you”, som udkom tidligere i år.
Jim Reeves sange har altid stået Peter Kent nær, så nu mener Peter, at det endelig er tiden at give Jim Reeves en hilsen.
Countrymusikken har altid haft Peters Kents interesse, og Peter har haft et langt liv i Countrymusikken.
Peter Kent trådte de første, spæde musikalske skridt allerede som ganske lille, hvor han blev løftet op på en stol hos Frelsens Hær i Klostergade i Aarhus og her, fra tid til anden, sang solo på frelsersangene.
Senere som 10 årig blev det til scenedebut på det gamle Østergades Hotel i Aarhus. Derefter tog det fart via soldatertiden med optrædener rundt i landet og her begyndte sangskriveriet, som gennem tiden har udmøntet sig i et utal af melodier og tekster, til egne og andres musikproduktioner.
Nu glæder Radio Ådalen og Mogens Krintel sig til, sammen med Peter, at præsentere Jim Reeves-cden for lytterne, og vi er sikre på, at der venter lytterne en spændende time, så luk op for Radio Ådalen, Ødsted på lørdag kl. 14.

http://www.radioaadalen.dk/nyheder/189-peter-kent-i-mellem-14-og-15-paa-loerdag/

Peter Kent på besøg hos Henny Basballe

Peter Kent var i studiet hos Kunstner Radio +Sifa til en snak omkring hans sidste nye udspil A Tribute to Jim Reeves.
Klik på linket og læs mere..
http://www.dansktopmusik.dk/414072120/2674505/posting/peter-kent-på-besøg-ved-henny-basballe